Et sødt digt
Jeg er noget!
Lykken er at gå og vade
op til knæerne i blade.
Gå på bare, sorte fødder
og så nye gulerødder.
Glæder er at se hvordan at
solens gnister rammer vandet.
Se! De hede luftlag dirrer
der hvor havens guldsmed svirrer.
Sneen dale ned i totter -
er der noget der er flotter'?
Åhr - min tykke snemand vælter!
Det er fordi hans mave smelter.
Jord der lugter, sol i gården,
fuglesang - nu starter våren.
Giv dit barn natur som gave
førend det har lært at stave.
Lyse, sjove barndomsminder
er en skat der aldrig svinder.
Fik du gode barndomsstunder,
går du aldrig rigtig under.
Barnet, som er glad og kåd,
si'r som voksen: Jeg er noget.
Ole